PRETTY NAILS WITH DEPEND GARDEN DREAMS COLLECTION

GET INSPIRED BY TINE TØRNING

Tine1

Så er det igen blevet tid til et “Get Inspired by” indlæg, denne gang er det Tine Tørning  (Liselottes gymnasieveninde) som vi gerne vil præsentere jer for. Tine har desværre ikke en blog længere, ØV! Men i kan se meget mere til hende, hendes lækre stil, velindrettet lejlighed og kolonihavehus på Instagram @TToerning

Tine4Tine 2

Tine 3

TTine4

tine5

Tine6

 

Fortæl lidt om dig selv som person:
Jeg er en pige på 26 år (hvornår bliver man for gammel til at kalde sig selv for en pige?), som til dagligt arbejder som kontorelev hos Weber. Jeg bor i Aalborg med min kæreste og vores hund. Jeg har en kæmpe interesse for mode og interiør og bruger dagligt mange timer på instagram og pinterest, samt diverse onlineshops for at lure. Jeg har tidligere læst design på Teko i Herning, men er nu tilbage i Aalborg, hvor min familie bor. Jeg er et rigtigt familie menneske og kan ikke undvære min familie.

Hvad kan du bedst lide ved dig selv: 
Hm, hvad jeg bedst kan lide ..?! Det er nok, at jeg som person er meget åben og ærlig. Jeg har let ved at komme i snak med andre personer. Jeg er god til at snakke, men ligeledes også rigtig god til at lytte. Begge dele drager jeg stor nytte af i min hverdag på mit arbejde.

3 ord der beskriver din stil:
Sort, Enkel og Oversize.

Hvor shopper du helst? 
Jeg shopper for det meste over nettet, blandt andet på matchesfashion og Mytheresa. Ellers er jeg også stor tilhænger af Zara. Men det hænder da, at jeg lige når forbi H&M (Trend afdelingen) engang om ugen. Man skal jo nødig gå glip af et godt highstreet fund.

Hvad er dit bedste køb? 
Uden tvivl min hund, Arne. Han er bare verdens bedste putte hund og min helt egen lille ?baby?.
Men hvis vi tænker mere moderelateret, så er det helt sikkert min Vintage Chanel taske, som jeg købte for en del år tilbage for en slik nærmest.

Hvad er dit næste køb? 
Mit næste køb bliver nok et køkken til vores kolonihave. Det er altså ikke helt billigt at bygge nyt kolo?hus, desværre. Og måske der lige sniger sig en grøn army skjorte ind fra Isabel Marant ? set hos Matchesfashion.

Jeg er også på jagt efter den helt rigtige sorte, oversize blazer, men jeg har ikke fundet den endnu.

Hvad er dit drømme køb? 
Lige pt. drømmer jeg utroligt meget om en ny taske. Vil rigtig gerne have fingrene i en Proenza Schouler fringe i tiny modellen og så i sort, WOW! Ellers står en Louis Vuitton, Metis Pochette også højt på ønskesedlen.

Men hvis jeg vandt i lotto, købte jeg begge tasker og så lige også en Morris Mascot ? dyt dyt!

Hvilken trend er din favorit lige nu? 
Jeg er vild med skjorter og så, at det er in igen at tilføre et bælte i taljen for at vist sin kvindelige figur. Jeg er ellers ikke vant til, at vise former, men jeg kan mærke, at dette er en trend, som jeg vil bruge. Jeg er også utrolig vild med de vidde bukser, som ses på næste alle lige fortiden (bare ikke i Aalborg, endnu). Men jeg har prøvet et par stykker, men jeg ser altså alt for dum ud. Mine ben er alt for korte og mine hofter for brede. Så den trend hopper jeg nok ikke med på. Har det bedst i en stor løs t-shirt eller sweater, et par jeans, tilført et par sorte støvler og en blazer over armen.

Hvis du måtte vælge 3 ting, som du måtte medbringe til en øde ø – hvad ville du så vælge?
Min kæreste, vores hund og min telefon (håber jeg kan finde en stikkontakt på øen), så jeg kan komme i kontakt med min familie herhjemme i Danmark. Dem kan jeg simpelthen ikke undvære. Der går ikke én dag, hvor jeg ikke snakker med mine forældre eller min søster.

Har du et styling tip du vil dele med os? 
Vær dig selv og kun gå i det tøj, som du føler dig tilpas i. Ellers kan andre mærke på dig, at du er utilpas. Man behøver nødvendigvis ikke at følge moden slavisk!

Dine yndlings blogs: 
Udenlandske:
Jeg elsker at kigge billeder på theyallhateus.com ? Ellen og Tash har en fantastisk stil.
Carolineblomst.com ? elsker Carolines svenske stil og elsker at følge med i hende og hendes kæreste street billeder.

Danske:
Lookdepernille.dk ? Hun kan bare noget Pernille Teisbæk.
Vildekaniner.dk ? Maries stil og hendes enormt dyrekøb. Man bliver misundelig hver gang man lurer.
Og selvfølgelig everyday-couture.dk ? en rigtig herlig blog, af to skønne tøser fra Aalborg.
Vi takker Tine for et inspirerende indlæg og ikke mindst lækre billeder, husk hvis i vil se mere til Tine kan i følge hende på Instagram @TToerning 

/ Tina & Liselotte

VV

FOLLOW ON BLOGLOVIN | LIKE ON FACEBOOK
This post might contain adlinks

4

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PRETTY NAILS WITH DEPEND GARDEN DREAMS COLLECTION