MY 2015


året der gik

Når jeg ser tilbage på året 2015, må det siges at være et år hvor der er sket en hel del. Jeg startede eller nok mere sluttede Januar af med at færdiggøre min PBA og dermed endelig være færdiguddannet. Det var en kæmpe sejr for mig da den sidste del (halve år) af min uddannelse bød på en stor del sygdom.
Med det gjort færdig bød Februar på en hel del fejring og afslapning. Plus en tur til KBH med familien og Kevin, hvor fremtidsplanerne blev drøftet. Derefter bød Marts på en helt fantastisk tur til London på besøg hos min barndomsveninde Inina. Det var helt vildt dejligt at se hende igen, da det desværre sker for lidt. Men dog er det altid et dejligt festfyrværkeri når vi endelig ses. London var som altid fantastisk og jeg fik den helt store rundtur, som både bød på shopping hos Chanel, sightseeing og et møde med selveste Meryl Streep, ja ja den er god nok. Vildt var det.
April bød på en lille familieforøgelse i form af bedårende lille Eddy. Som er en blød og sød kanin lillebror til min STORE(bror) kanin Olly. Jeg gik forbi denne lille fætter og måtte tage ham med hjem. Så da Kevin kom hjem fra universitetet blev han en smule overrasket men måtte sande at han intet kunne gøre og at Eddy nu os var pænt nuttet.
Maj var en måned hvor jeg havde fokus på at lære mig selv en masse teknikker til at blive mere positiv og lære at leve med mine fejl og lære af dem. Det skal ikke lyde så pædagogisk men jeg har over en længere periode arbejdet en masse med mig selv og har virkelig fået øjnene op for hvor meget det gør at man hele tiden er negativ og omgiver sig med negativitet. Det kommer der (sjovt nok) ikke en skid positivt ud af. Så prøver at tænke mig selv op, frem for ned.
Juni var en måned hvor jeg ikke så Kevin meget da han var ved at færdiggøre sin Master på universitetet så den blev flittigt brugt med mine skønne veninder og min dejlige mor. Vi var blandt andet til koncert med Kylie i Skovdalen og det var fanme en skæg og hyggelig oplevelse. Der blev skreget med og drukket dejlige fadøl.
Julie var måneden hvor Kevin endelig blev færdig med sin Master og jeg var så stolt af alt hans hårde arbejde og flid. Dem som kender os ved hvor hårdt han har arbejdet for det. Billedet ovenover er fra Tall Ships Races som blev afholdt i Aalborg og Nørresundby i August. Men da August også bød på den lækreste ferie i det sydfranske så måtte billedet lige lande i Juli. De to måneder hænger nu også godt sammen med lidt sommer og sol. Men Tall Ships Races var som altid helt fantastisk og jeg havde nogle skønne dage med skønne mennesker.
August bød som sagt på en meget meget lækker ferie i Saint Laurent Du Var, som er en kyst by i det sydfranske. Jeg ELSKER Frankrig og er kommer der de sidste ca. 15 + år. Jeg bliver aldrig træt af det, nej nej nej. Vi fik slappet af og solet en masse.
September var også ferie da vi var i Frankrig i hele 3 uger i år. På billedet ser i min skønne Alma som kom med mig hjem og som var den skønneste gave fra dejlige Kevin for at fejre, at han under vores ferie havde skrevet under på sit første job som ingeniør. Han er så mega sej og jeg er stadig SÅ stolt af ham.
Oktober betød derfor på jobstart for Kevin på Sjælland, så det betød bil. YAY endelig gik min drøm i opfyldelse og vi fik os min drøm af en bil. En Honda Civic Sport i den lækreste blå farve. Den køre tosset godt og der er allerede blevet kørt mange kilometer plus fået et par klip, hehe. Det hele skete pludselig meget hurtigt og vi måtte derfor også opsige vores lejlighed i Nørresundby i November. Så nu stod vi i den situation at vi er boligsøgende på Sjælland. Umulig opgave (indsæt meget sur imojicon) og vi er derfor midlertidigt halvt boende hos Kevins bror på Sjælland og mine forældre i Nørresundby. Men November bød også på den hyggeligste weekend på Hotel Kolding Fjord med Kevins arbejde. Den weekend har i læst om og den var så skøn. Jeg vil sent glemme den.
December er nu i fuld gang og har allerede budt på min og Kevins fødselsdag, hvilket har resulteret i en vildt lækker gaveregn. Jeg holdte julebrunch for mine piger og vi havde den dejligste dag. Da Kevin kun er hjemme lørdag fejrede vi begge vores fødselsdage på hans ved at spise ude på CANblau i Aalborg og WAUW for en oplevelse. Så nu venter jul og nytår for døren. Jul er hos mine forældre og Kevins familie i juledagene. Det bliver så hyggeligt og jeg glæder mig meget. Nytår ved vi ikke lige hvordan vi skal fejre men det kommer nok. Så længe vi er sammen er det det vigtigste.

Her var så lige et langt men kort resume af mit år 2015. Jeg håber i har haft et helt vildt dejligt år og får et endnu bedre 2016.

/ Tina

FOLLOW ON BLOGLOVIN | LIKE ON FACEBOOK
This post might contain adlinks

ANOTHER I LOVE MY TYPE INSPO

blomstplakat1

blomstplakat2

Her får i så lige endnu en skøn sag fra I LOVE MY TYPE i form af denne smukke WILD AT HEART plakat som allerede har fået en stor plads i mit hjerte og i mit hjem. Jeg forelskede mig i den med det samme jeg så den da den indeholder min yndlings farve fra jeg var helt lille nemlig lyserød, som hele mit værelse var malet i, i mange år af mit liv – jep så piget var jeg trods alt. Plus smukke solsikker som var min elskede morfars yndlings blomst. Han plantede to hjemme i min forældres have som jeg elskede højt og passede godt på i al den tid jeg boede hjemme.
Så dette billede får mig til at tænke på de skønneste minder fra min barndom plus det pynter smukt hvis i spørger mig.
Jeg håber på at kunne finde den helt rigtige plads til det i mit kommende hjem. Det har indtil videre fået pladsen på min elskede barbord fra ELLOS. Vi står i øjeblikket i et vældigt flytterod og har ikke rigtig noget hjem fra mit i November så lige nu er alt kaos. Men ja der kan altid skabes lidt ro midt i kaos.
I kan finde den smukke plakat lige HER.

bog1

bog2

Jeg fik også denne skønne lille notes bog som kan give mig lidt inspiration i hverdagen og pynte et hvert skrivebord. Jeg bruger den flittigt allerede og ønsker mig allerede flere. I kan finde den lige HER og andre versioner lige HER.

Rigtig go lørdag derude <3

/ Tina

FOLLOW ON BLOGLOVIN | LIKE ON FACEBOOK
This post might contain adlinks

HVISK ZIRCONIA EAR STUDS

hviskøreringe hviskøreringe1

Her får i lige et par billeder af mine favorit øreringe pt. De er fra skønne HVISK hvor jeg kunne finde udtallige favorit smykker. Men for nu er det disse som pryder mine små øreflipper.
Jeg elsker at de er så små men stadig iøjnefaldende. De skønne farvede zirconia sten giver et smukt spil og gør dem ekstra eksklusive. Da de er så små passer de også til alle outfits og da jeg ikke er alt for god til at bruge smykker skal jeg helst starte i de små.
Jeg regner med at de bliver brugt flittigt over den næste tid som byder på julefrokoster og festlige dage.

I kan finde de smukke øreringe lige HER og se et kæmpe udvalg af smukke smykker fra HVISK lige HER.

/ Tina

FOLLOW ON BLOGLOVIN | LIKE ON FACEBOOK
This post might contain adlinks

GIVEAWAY VIND COLOSÈ MAKE UP

COLOSEGiv2Det er tid til endnu en giveaway, denne gang i samarbejde med skønne Colosé. Colosé laver en masse lækre skønhedsprodukter med særlig udvalgte materialer, som er gode mod huden. Vi har selv lavet en anmeldelse af Colosé pudderen og Bronzer og er vilde med produkterne, så nu er det jeres mulighed for at prøve dem….

I kan vinde følgende:
1 stk. Mineral pudder 
1 stk. Mineral Bronzer 
3 stk.  Øjenblyanter i metalliske farver (Perfekt til øjenskygge og efterårets hotte tendenser)

Alt hvad i skal gøre for at deltage er:
– Skrive en kommentar til indlægget her
– Like bloggen på Bloglovin eller Facebook (Meget gerne begge)

HELD OG LYKKE

Vi finder en vinder d. 04/10 – 2015

/ Tina & Liselotte

GET INSPIRED BY HENRIETTE BØGILD

Henriette_1Jeg har virkelig glædet mig til at dele dette interview med jer, Bloggeronheels.dk af Henriette Bøgild, er nemlig en af mine yndlingsblogs, og har været det længe. Henriette tager de smukkeste og mest indbydende billeder i hele blogland. Bloggen er fuld af personlighed, lækre outfitsbilleder, opskrifter og anmeldelser. Hver fredag laver hun bl.a. nye cocktailsopskrifter til bloggen. Så lækkert!

Henriette_2

Henriette__2.1
Fortæl lidt om dig selv som person:
Jeg er en nysgerrig person. Jeg elsker at eksperimentere med diverse ideer og drømmer gerne om en dag at blive fuldtidsblogger. Da jeg hverken er kreativ med design og føler at jeg har 10 tommelfingre, så er bloggen nok mit frirum for at kunne skabe noget kreativt. På min helt egen måde selvfølgelig. 

Derudover er jeg nok lidt af en lukket person. Altså jeg er udadvendt, men jeg deler kun ud af mit privatliv til de personer, som er tættest på mig. 

Jeg har altid et form for kamera på mig. Hvad enten det er min iphone 5s eller mit Canon kamera. Jeg elsker at knipse billeder af min hverdag og hvad jeg oplever i løbet af ugen. Jeg elsker også at opretteholde kvaliteten på mine billeder og hele tiden bliver en bedre fotograf.

Beskriv din blog ud fra følgende (stil, indhold og tema):
Da jeg selv holder meget af den feminine stil, så vil jeg gerne at bloggen afspejler af hvilken person jeg er. Derfor er bloggen også mit eget lyse rosa univers med både sminke, hår, garderobe og smykker. Jeg elsker at klæde mig ud og gå all in på det feminine og være helt girly! Dertil kommer nok det lyse rosa tema på bloggen 😉

Jeg gør meget ud af billederne på bloggen, da jeg ønsker at billederne rammer en vis kvalitet.

Derudover holder jeg meget af at bage og eksperimentere med mad. Jeg synes det er vigtigt og lækkert at få nogle gode smagsoplevelser. Samt lave opskrifter på nemme og lækre retter, som alle kan lave 🙂

Henriette_3Hvad kan du bedst lide ved dig selv:
Uh… Den er ret svær. Men jeg må nok krybe til korset og vælge mit lange hestehår. Da jeg var yngre sad jeg som hårmodel og fik klippet mit lange hår af. Jeg gik fra frisøren grædende og ønskede mit hår tilbage. Nu er mit hår super langt og jeg går meget op i ikke at udsætte det for alverdens styling produkter. Jeg bruger nogle gode plejeprodukter og lidt olie. Thats it! 🙂

3 ord der beskriver din stil:
Feminin, kreativt, Minimalistisk

Hvor shopper du helst?
Det er lidt forskelligt. For mig handler det ikke om specifikke mærker eller om tøjet skal være dyrt. For mig handler det mere om kvalitet og holdbarhed. Så jeg handler gerne i Selected femme, Message, Asos, Zalando, H&M og ZARA og nogle gange second-hand markeder.

Henriette_4Hvad er dit bedste køb?
Mit bedste køb er faktisk ikke et køb jeg selv har foretaget mig. Det er en gave jeg fik fra smykkefirmaet Bybiehl, som forærede mig en Love &Friendship guld halskæde med bogstaverne M og E, som står for ME. (mig på engelsk)
Halskæden er blevet helt speciel for mig og betyder meget for mig. Den husker mig på at man skal prioritere sig selv og at være sig selv.

Henriette_6Henriette_7Hvad er dit drømme køb?
Det må være Percy tasken fra Marc Jacobs. Jeg mangler lige en lille fin skråtaske, hvor de vigtigste ting kan være i. 

Har du en Guilty pleasure?
uh… Jeg har MANGE… Men hvis jeg skulle vælge, så må det være surt slik og alt med nutella på 😉

Nævn en af de sjoveste/bedste oplevelser du har haft som blogger:
Den sjoveste oplevelse må være at min søde nevø på næsten 10 år har fortalt sine klassekammerater at hans faster er en berømt blogger. ha ha…

Hvis du måtte vælge 3 ting, som du måtte medbringe til en øde ø ? hvad ville du så vælge?
Min mobil, (er lidt små afhængig af Instagram) min hovedpude og mit kamera! Jeg er ret så afhængig af at tage billeder “in the moment” og så kan jeg jo altid vise det på bloggen, når jeg finder lidt net 😉

Har du et styling tip du vil dele med os?
Højtaljeret! Hvad enten det er bukser eller nederdel! Jeg elsker det feminine udtryk, når man taljen bliver markeret! 

Og ellers er jeg vild med lag på lag trenden. Den virker hvert år 😉

Hvad er dine yndlings skønhedsprodukter?
Det må være min dagcreme og natcreme fra Beauté  Pacifique. Og Diamond oil serien fra Redken, som har reddet mit sommertørre hår.

Hvad drømmer du om mht. din fremtid?
Min største drøm er at blive fuldtidsblogger. Altså at jeg kan leve af bloggen, da jeg bruger rigtig meget tid på den og så vil man kunne nå andre højder med bloggen. Jeg bruger i forvejen meget tid på bloggen, så det føles allerede som et fuldtidsjob. Men da jeg er meget glad for mit nuværende job, så kunne det være rart at kunne kombinere de to jobs samtidig. 

Henriette_5Henriette_8Henriette_9Hjemmehygge eller aften i byen? (og hvorfor)
Hjemmehygge. Medmindre det er cocktail friday med veninderne. Men efter at have været bartender i 3 år, så må valget nok gå til hjemmehygge. Jeg elsker at vågne op søndag morgen uden tømmermænd og med god samvittighed løbe en tur.

Aftenen skulle helst bruges på en sød én over en god middag og et godt glas rødvin.

Beskriv den perfekte søndag:
Stå tidligt op, spise en god morgenmad og tage mig god tid. Derefter løbe en lang løbetur, få blogget og få taget billeder til bloggen. Og så ende søndagen med et par veninder eller familiemiddag med familien. 

Hvad er/var dine sommerferieplaner?
Jeg har været i Belgien og roadtrippet den til Paris i denne sommer med to søde veninder. Vejret var fantastisk og varmen var ligeså herlig, så det endte med to rigtig gode feriedestinationer. Derudover har jeg været i sommerhus i et par dage i Sønderjylland med min familie. 

Senere på efteråret venter en tur til Istanbul.

Vil du dele dine yndling blogs (danske og internationale)
www.rockpaperdresses.com – Cathrines skøre univers med debatter, fede outfits og misundelsværdige billeder.
www.gardum.com – Smukke Mia med en flot stil og så laver hun de lækreste opskrifter. 

Mange tak til Henriette, jeg håber i har nydt interviewet ligeså meget som jeg har. Husk at besøge den alt for fine og inspirerende blog lige HER, i vil ikke fortryde det 🙂

 

/ Liselotte