GET INSPIRED BY CHRISTINA WONSBECK

Christina_1

Det er ved at være længe siden jeg har lavet et GET INSPIRED indlæg her på bloggen. Denne gang skal vi møde Christina på 23 år, som lige nu er bosat i fantastiske New York.  Jeg  fandt frem til Christina ved et tilfælde på instagram @christinawonsbeck og blev straks fanget af hendes inspirerende profil og lækre billeder. Jeg besøgte derfor straks hendes lækre blog FashionEclectic.com som er ligeså spændende og inspirerende som Instagramprofilen. Må indrømme at jeg er en smule (faktisk ret meget) misundelig på Christina, hun lever det liv jeg har drømt om, men nok aldrig har turde springe ud i….

Jeg har virkelig set frem til at dele dette interview med jer, for Christina har en super lækker og ikke mindst personlig stil og ser brandgodt ud på billederne, som oser af den lækreste New Yorker stemning.

Christina_2

Christina_3

Fortæl lidt om dig selv som person:
Jeg har altid været meget eventyrlysten og haft den indstilling til livet, at man skal udeleve sine drømme, mens man kan, hvilket nok er en stor grund til, at jeg nu bor i New York City. Man kan næsten ikke drømme for stort, hvis man bare kæmper for det. Jeg har en stor passion for at skrive, og så elsker jeg mode, indretning, og gode kaffespots.

Hvad laver du i New York?:
Jeg arbejder som intern i et PR firmaet Nadine Johnson Inc., hvor jeg arbejder med events indenfor mode og design. Derudover er jeg på 5. semester af min BA i medievidenskab, som jeg læser ved siden af jobbet.

Beskriv din blog ud fra følgende (stil, indhold og tema):
FashionEclectic.com er min lille klumme, hvor jeg deler mine hverdagstanker, sjove situationer og lækre billeder fra New York City.

Christina_6

Christina_7

3 ord der beskriver din stil:
Minimalistisk, kontrastfuld, feminin

Hvad kan du bedst lide ved dig selv:
Jeg er skide sjov (eller det synes jeg i hvert fald selv!)

Hvor shopper du helst?
I New York shopper jeg helst i SoHo eller på 5th Avenue. Her kan jeg finde alt fra et highstreet fashionfix til high-end kvalitetskøb, og så elsker jeg de to meget forskellige atmosfærer. SoHo som er meget laid back, fyldt med artsy typer og med super mange hyggelige gader, og 5th Avenue som er en super travl Avenue med kæmpe butiksfacader og fascinerende storbyliv.

Christina_8Hvad er dit bedste køb?
Inden for det sidste år er det nok min Jacquie Aiche statement horn-halskæde, som jeg næsten bærer hver dag. Den er så minimalistisk og fin, og giver prikken over i’et på et outfit. Og så bliver jeg simpelthen nødt til at give min nye iPhone 6s et shout-out. Jeg bliver konstant glad over billedkvaliteten, som gør det så meget nemmere at opdatere Instagram og Snapchat med lækre billeder, jeg tager endda billeder til bloggen med den nogle gange. Thumbs up!

Hvad er dit drømme køb?
Chanel Boy Bag. Cliché, I know! Men siden jeg fik øjnene op for den, bestemte jeg mig for, at den skulle være mit materialistiske bevis på, at jeg på en eller anden måde har opnået succes.

Har du en Guilty pleasure?
Is! Helst Cookie Dough fra Ben & Jerry’s. Jeg siger jer, det hjælper på alt fra kærestesorger, en dårlig dag og sygdom, til at være et perfekt treat på en varm dag eller en ultimativ hyggeaften.

Nævn en af de sjoveste/bedste oplevelser du har haft som blogger:
Copenhagen Fashion Week. Sindssyg vild oplevelse på godt og ondt. Jeg tror aldrig, at jeg har følt mig så usikker (okay, måske i de tidlige teenageår, but you get my point!), som at være i samme rum som de helt store personligheder indenfor mode. Det var lidt følelsen af at blive total udkonkurreret, mit outfit var pludselig ikke helt så fedt mere, og af en eller anden grund faldt min selvtillid fra 120 til 0 på tre sekunder. Men det er også oplevelser som disse, der rykker mig som person, og hvor er der bare (næsten) ikke noget bedre end når spotlyset tænder, vild musik lyder, og de lækre modeller går ned af catwalken. Det er lige til at blive inspireret af!

Christina_4

Christina_5

Hvis du måtte vælge 3 ting, som du måtte medbringe til en øde ø – hvad ville du så vælge?
Kaffe, min laptop (med forventning om en velfungerende WIFI forbindelse på øen), og min telefon.

Har du et styling tip du vil dele med os?
Jeg er sucker for trends og tendenser i modebilledet, men mit bedste stylingtip er at bære tøj, der passer din kroptype, og som du føler dig tilpas i. Hvis jeg kigger tilbage på bloggen, så kan jeg tydeligt se hvornår jeg har ladet moden diktere og hvornår jeg har udtrykt min personlighed og været 100% tilpas i mit outfit. Det er alfa omega!

Hvad er dine yndlings skønhedsprodukter?

Jeg er stor tilhænger af Beauté Pacifiques produkter, som jeg har brugt igennem en del år nu, og så vil jeg nævne ansigtsrensen fra IS Clinical, som simpelthen er så blid og lækker.

Hvad drømmer du om mht. din fremtid?
Karrieremæssigt: Jeg drømmer om at forme bloggen til noget endnu større og vildere, og så drømmer jeg om at skrive bøger. At skrive er terapi for mig, så at blogge er for mig en perfekt kombination af at udtrykke mig selv gennem den forunderlige modeverden og samtidig gøre hvad jeg elsker allermest, at skrive. Jeg er af den overbevisning at din stil er med til at udtrykke dig som person, hvordan dit humør er den pågældende dag, din inspiration, og ultimativt hvad du gerne vil opnå. Jeg tror det har mere magt, end vi forestiller os, og jeg vil elske at gøre denne drøm til virkelighed.

Privat: Kærlighed. At blive gift med manden i mit liv, rejse verden rundt, få børn (og en hund, som skal hedde Bailey), og skabe et hjem for alt dette.

Christina_10

Christina_9

Hjemmehygge eller aften i byen? (og hvorfor)
Jeg har lyst til at sige en aften i byen, men i virkeligheden er det nok hjemmehygge, jeg for det meste ender i. Jeg er vild med middage, kaffedates, seriemaraton osv. med gode veninder eller min familie. Jeg er dansker med stort D, når det kommer til mit behov for hygge!

Beskriv den perfekte søndag: 
Den perfekte søndag starter med at hente bagels og kaffe med min kæreste, efterfulgt af gåtur i en af de mange hyggelige parker i New York (Central Park er og bliver min favorit), derefter står den som regel på lidt shopping på et søndagsmarked med en veninde eller min kæreste, hvor man både kan købe ind til den kommende uge og også finde unikke smykker, billeder, vintage tøj osv. Det er altså en favorit! Ultimativt vil de sene eftermiddagstimer stå på kaffedate med en veninde, hvis jeg altså ikke allerede har overgivet mig til sofa og søndags-takeout (som oftest fra en fantastisk god latinamerikansk restaurant to blokke fra mig). Det er vigtigt for mig at få set mine veninder, have tid til at opleve New York City, og bare nyde nuet i weekenden, da min hverdag er super travl (New Yorkere arbejder som gale!), og giver mig minimal tid til at puste ud. Jeg vil sige, at min weekend har været perfekt, hvis jeg føler mig opladet med ny positive energi, så jeg kan give den gas i den nye uge.

Vil du dele dine yndling blogs (danske og internationale)
Jeg har altid kigget meget udad når det kommer til blogs, og har derfor flest yndlingsblogs internationalt. I blandt disse vil jeg nævne The Fashion Guitar, Kayture, Raspberry & Rouge, Estée Lalonde og ManRepeller. Jeg har dog også to danske favoritter, nemlig Framboise Fashion (hun skriver dog på engelsk og bor i London, men er dansk/australsk) og RockPaperDresses. Jeg bliver inspireret af lækre billeder, og en velformuleret og humoristisk tekst.

Christina_12

Christina_11

Jeg takker Christina, for at hun vil fortælle om sig selv og dele ud af de skønneste billeder fra livet i New York.
Hvis i er til lækker stil, sprøde billeder og fed New Yorker stemning, så besøg Christinas spændende og inspirerende blog lige HER. Jeg elsker at følge med og drømme mig tilbage til New York.

/ Liselotte 

 

 

FOLLOW ON BLOGLOVIN | LIKE ON FACEBOOK
This post might contain adlinks

GET INSPIRED BY HENRIETTE BØGILD

Henriette_1Jeg har virkelig glædet mig til at dele dette interview med jer, Bloggeronheels.dk af Henriette Bøgild, er nemlig en af mine yndlingsblogs, og har været det længe. Henriette tager de smukkeste og mest indbydende billeder i hele blogland. Bloggen er fuld af personlighed, lækre outfitsbilleder, opskrifter og anmeldelser. Hver fredag laver hun bl.a. nye cocktailsopskrifter til bloggen. Så lækkert!

Henriette_2

Henriette__2.1
Fortæl lidt om dig selv som person:
Jeg er en nysgerrig person. Jeg elsker at eksperimentere med diverse ideer og drømmer gerne om en dag at blive fuldtidsblogger. Da jeg hverken er kreativ med design og føler at jeg har 10 tommelfingre, så er bloggen nok mit frirum for at kunne skabe noget kreativt. På min helt egen måde selvfølgelig. 

Derudover er jeg nok lidt af en lukket person. Altså jeg er udadvendt, men jeg deler kun ud af mit privatliv til de personer, som er tættest på mig. 

Jeg har altid et form for kamera på mig. Hvad enten det er min iphone 5s eller mit Canon kamera. Jeg elsker at knipse billeder af min hverdag og hvad jeg oplever i løbet af ugen. Jeg elsker også at opretteholde kvaliteten på mine billeder og hele tiden bliver en bedre fotograf.

Beskriv din blog ud fra følgende (stil, indhold og tema):
Da jeg selv holder meget af den feminine stil, så vil jeg gerne at bloggen afspejler af hvilken person jeg er. Derfor er bloggen også mit eget lyse rosa univers med både sminke, hår, garderobe og smykker. Jeg elsker at klæde mig ud og gå all in på det feminine og være helt girly! Dertil kommer nok det lyse rosa tema på bloggen 😉

Jeg gør meget ud af billederne på bloggen, da jeg ønsker at billederne rammer en vis kvalitet.

Derudover holder jeg meget af at bage og eksperimentere med mad. Jeg synes det er vigtigt og lækkert at få nogle gode smagsoplevelser. Samt lave opskrifter på nemme og lækre retter, som alle kan lave 🙂

Henriette_3Hvad kan du bedst lide ved dig selv:
Uh… Den er ret svær. Men jeg må nok krybe til korset og vælge mit lange hestehår. Da jeg var yngre sad jeg som hårmodel og fik klippet mit lange hår af. Jeg gik fra frisøren grædende og ønskede mit hår tilbage. Nu er mit hår super langt og jeg går meget op i ikke at udsætte det for alverdens styling produkter. Jeg bruger nogle gode plejeprodukter og lidt olie. Thats it! 🙂

3 ord der beskriver din stil:
Feminin, kreativt, Minimalistisk

Hvor shopper du helst?
Det er lidt forskelligt. For mig handler det ikke om specifikke mærker eller om tøjet skal være dyrt. For mig handler det mere om kvalitet og holdbarhed. Så jeg handler gerne i Selected femme, Message, Asos, Zalando, H&M og ZARA og nogle gange second-hand markeder.

Henriette_4Hvad er dit bedste køb?
Mit bedste køb er faktisk ikke et køb jeg selv har foretaget mig. Det er en gave jeg fik fra smykkefirmaet Bybiehl, som forærede mig en Love &Friendship guld halskæde med bogstaverne M og E, som står for ME. (mig på engelsk)
Halskæden er blevet helt speciel for mig og betyder meget for mig. Den husker mig på at man skal prioritere sig selv og at være sig selv.

Henriette_6Henriette_7Hvad er dit drømme køb?
Det må være Percy tasken fra Marc Jacobs. Jeg mangler lige en lille fin skråtaske, hvor de vigtigste ting kan være i. 

Har du en Guilty pleasure?
uh… Jeg har MANGE… Men hvis jeg skulle vælge, så må det være surt slik og alt med nutella på 😉

Nævn en af de sjoveste/bedste oplevelser du har haft som blogger:
Den sjoveste oplevelse må være at min søde nevø på næsten 10 år har fortalt sine klassekammerater at hans faster er en berømt blogger. ha ha…

Hvis du måtte vælge 3 ting, som du måtte medbringe til en øde ø ? hvad ville du så vælge?
Min mobil, (er lidt små afhængig af Instagram) min hovedpude og mit kamera! Jeg er ret så afhængig af at tage billeder “in the moment” og så kan jeg jo altid vise det på bloggen, når jeg finder lidt net 😉

Har du et styling tip du vil dele med os?
Højtaljeret! Hvad enten det er bukser eller nederdel! Jeg elsker det feminine udtryk, når man taljen bliver markeret! 

Og ellers er jeg vild med lag på lag trenden. Den virker hvert år 😉

Hvad er dine yndlings skønhedsprodukter?
Det må være min dagcreme og natcreme fra Beauté  Pacifique. Og Diamond oil serien fra Redken, som har reddet mit sommertørre hår.

Hvad drømmer du om mht. din fremtid?
Min største drøm er at blive fuldtidsblogger. Altså at jeg kan leve af bloggen, da jeg bruger rigtig meget tid på den og så vil man kunne nå andre højder med bloggen. Jeg bruger i forvejen meget tid på bloggen, så det føles allerede som et fuldtidsjob. Men da jeg er meget glad for mit nuværende job, så kunne det være rart at kunne kombinere de to jobs samtidig. 

Henriette_5Henriette_8Henriette_9Hjemmehygge eller aften i byen? (og hvorfor)
Hjemmehygge. Medmindre det er cocktail friday med veninderne. Men efter at have været bartender i 3 år, så må valget nok gå til hjemmehygge. Jeg elsker at vågne op søndag morgen uden tømmermænd og med god samvittighed løbe en tur.

Aftenen skulle helst bruges på en sød én over en god middag og et godt glas rødvin.

Beskriv den perfekte søndag:
Stå tidligt op, spise en god morgenmad og tage mig god tid. Derefter løbe en lang løbetur, få blogget og få taget billeder til bloggen. Og så ende søndagen med et par veninder eller familiemiddag med familien. 

Hvad er/var dine sommerferieplaner?
Jeg har været i Belgien og roadtrippet den til Paris i denne sommer med to søde veninder. Vejret var fantastisk og varmen var ligeså herlig, så det endte med to rigtig gode feriedestinationer. Derudover har jeg været i sommerhus i et par dage i Sønderjylland med min familie. 

Senere på efteråret venter en tur til Istanbul.

Vil du dele dine yndling blogs (danske og internationale)
www.rockpaperdresses.com – Cathrines skøre univers med debatter, fede outfits og misundelsværdige billeder.
www.gardum.com – Smukke Mia med en flot stil og så laver hun de lækreste opskrifter. 

Mange tak til Henriette, jeg håber i har nydt interviewet ligeså meget som jeg har. Husk at besøge den alt for fine og inspirerende blog lige HER, i vil ikke fortryde det 🙂

 

/ Liselotte

GET INSPIRED BY IDA BENEDICTE ERIKSEN

 

1

Søde Ida Benedicte har sagt ja, til at fortælle lidt om sig selv og bloggen ByBenedicte.dkByBenedicte.dk  har en god blanding, af alt hvad vi elsker mode, outfitbilleder, gode køb skønhed, smykker og ikke mindst en masse personlighed. Ida tager smukke skarpe billeder og laver forholdsvis korte tekster. En blog lige i vores smag!

Vi har oven i købet været så heldige, at være sammen med Ida op til flere gange, både til events og privatarrangementer rundt omkring i Aalborg. Ida har en skøn personlighed og er altid smilende og snaksagelig.
3Fortæl lidt om dig selv som person:
Jeg er altid smilende, iført pænt tøj og meget snaksaglig. Jeg er meget omsorgsfuld og det er vigtigt for mig at mine medmennesker har det godt. Jeg dømmer om at starte min egen tøj butik og selv bestemme hvordan min hverdag skal se ud og hvor jeg kan udfolde mig kreativt på mange måder.

Hvad kan du bedst lide ved dig selv:

Jeg kan bedst lide mit hår, mine øjne og mine smilehuller. Jeg har altid synes at jeg har haft tyndt og kort hår, men inden for de seneste år er mit hår blevet tykt langt. Mine smilehuller har altid været mit ´kendetegn´, fordi jeg netop altid smiler og er glad.

3 ord der beskriver din stil:
Min stil er et mix af det feminine, maskuline og enkle. Jeg kan godt lide gode materialer og så er en fin halskæde eller ring altid at finde på mig.

Hvor shopper du helst?
Jeg shopper helst i h&m, på trendsales og mine smykker i Carré.

47Hvad er dit bedste køb?
Mit bedste køb er min Saint Laurent taske, som er lille, feminin og fin. Den kan rumme de ting som jeg har behov for. Og mine nye Balenciaga sandaler.

Hvad er dit drømme køb?
Mit drømme køb er helt sikkert en Chanel – og der går ikke alt for længe inden min drøm skal realiseres.

Har du en Guilty pleasure?
Jeg har et par stykker – mørk chokolade og Gossip girl er nok de værste.

Nævn en af de sjoveste/bedste oplevelser du har haft som blogger:
Den bedste oplevelse var en fashion show med Justian Kunz, han leverede det cooleste show.

Hvis du måtte vælge 3 ting, som du måtte medbringe til en øde ø ? hvad ville du så vælge?
Min chihuahua Magnus, min kæreste Kasper og mit kamera.

Har du et styling tip du vil dele med os?
Opbyg en god basis garderobe og style den med en vild læbestift eller en smuk taske. Ha’ altid en høj hæl og en lipgloss i tasken.

6Hvad er dine yndlings skønhedsprodukter?
Andrea Rudolph Acai Facial Scrub og Cleansing milk. Kerastasé den orange serie og Maybelines Nude palette.

Hvad drømmer du om mht. din fremtid?
Jeg drømmer om at åbne en ny og spændende tøj butik i Nørregade i Aalborg. Jeg vil være min egen chef og kunne gøre alle de ting som jeg har lyst til. Men først håber jeg på et par år i den smukke hovedestad.

5Hjemmehygge eller aften i byen? (og hvorfor)
Helt sikkert en aften i byen og en god flaske vin – jeg sætter stor pris på at komme ud og hygge med mine nærmeste og besøge spændende restauranter eller vinbars.

Beskriv den perfekte søndag:
En perfekt søndag for mig er sammen med K, hvor vi enten køre ud i det blå og er spontane eller hygger under dynen med en god film.

Hvad er/var dine sommerferieplaner?
Vi har været en tur i Spanien og jeg har forelsket mig fuldstændig i landet, så mon ikke sommerferie destinationen næste år er besluttet.

Vil du dele dine yndling blogs (danske og internationale)
Emily Salomon og Marie Jedig – de er modsætninger, men jeg samler inspiration fra begge super-kvinder.

8

Vi siger tusind tak til søde Ida, for et inspirerende og lækkert interview. Husk i kan besøge hendes fine blog lige HER.
Det er så dejligt at i gider fortælle om jer selv her på bloggen, vi har endnu flere “Get inspired” indlæg klar til jer endnu længe.  Husk i kan læse alle de andre Interviews med spændende, smukke og inspirerende unge kvinder lige HER

/ Tina & Liselotte

SUMMERHAT

HAT

Jeg skal da lige love for at sommeren ellers har ramt Danmark nu – Hvor er det dejligt at man endelig kan hoppe i shorts, t-shirts og luftige kjoler.

Desværre er sommeren for mit vedkommende også forbundet med pollenallergi, og jeg skal da lige love for eg har været hårdt ramt de sidste dage, har ikke kunne holde til at være udenfor, nærmest heller ikke indenfor, mine øjne har været røde, hævede og kunne ikke åbne dem i går morges.  Jeg beklager den manglende blogging, jeg har selv været i sommerhus uden internet – men regner også med de fleste af jer har været ude og nyde det gode vejr?

Jeg vil bare lige hurtigt kigge ind og vise jer denne lækre collage af smukke sommer hatte. Jeg elsker virkelig hatte og synes det giver lidt ekstra til et outfit om det er sommer eller vinter. Jeg skal selv have hatten i kufferten når vi rejser til USA på torsdag.

Håber i får en dejlig varm og hyggelig søndag, jeg skal selv på haven og sælge ud til Lopper på Havnen.

/ Liselote

GET INSPIRERED BY CECILIE KROG

Cecilie1Så er det endelig tid til endnu et Get Inspired indlæg, vi kan forstå på jer at i elsker de her indlæg og det gør vi også. Det er en super måde at lære skønne og inspirerende unge bloggere bedre at kende.
Denne gang er det søde Cecilie fra den yderst inspirerende mode og livstilsblog ByKrog, som vi har lavet et interview med. Cecilie har en virkelig lækker stil og er god til at mixe på kryds og tværs. Vi elsker at følge med i hendes smukke univers. Tag god i mod Cecilie: 

Cecilie2Cecilie3CecilieCecilie4Cecilie5Cecilie7Cecilie6Fortæl lidt om dig selv som person:
Jeg er en meget glad og smilende person, men samtidig også meget stille og generet. Jeg har ikke altid så let ved at åbne mig op for nye mennesker, men når man først lærer mig rigtigt at kende, er jeg sjov og nok også lidt skør. Jeg har også en meget kreativ side og får altid et hav af ideer ? ja altså også mange dårlige ideer.

Beskriv din blog ud fra følgende (stil, indhold og tema):
Jeg vil betegne min blog som et godt mix af en mode- og en livstilsblog. Jeg skriver om det jeg godt kan lide, det som interesser mig og som lige rør sig i mit liv. Min blog bager derfor meget præg af hvad der lige foregår i mit liv og hvilket humør jeg er i.

Hvad kan du bedst lide ved dig selv:
Uh ha det var straks værre, jeg tror det må være min perfektionisme ? det er både den ting jeg hader allermest ved mig selv, men også den ting jeg værdsætter højeste. Jeg kan bruge flere timer på et indlæg eller på at redigere billeder og jeg bliver alligevel aldrig HELT tilfreds.

Når det kommer til mit udseende, er jeg meget glad for mine øjenbryn og mine læber. Da jeg var yngre blev jeg ofte drillet med mine læber, fordi de var store, men i dag elsker jeg dem.

3 ord der beskriver din stil:
Personlig, minimalistisk & humørpræget ? jeg kan den ene dag have lyst til at være total biker chik og den næste dag total hip hop. Men det som altid kendetegner min stil er min store kærlighed til sort, hvid og grå.

Hvor shopper du helst?
Jeg er og bliver en H&M ? pige! Jeg kan altid finde noget fedt i H&M og så er priserne helt perfekt når man er på SU. Jeg er også rigtig glad for Gina Tricot, Zara, Forever21 og Asos.

Hvad er dit bedste køb?
Mit bedste køb tror jeg nok må være min læder jakke fra det svenske mærke Chiquelle. Og så selvfølgelig min højt elskede Macbook Air, som jeg slet ikke kan leve uden.

Hvad er dit drømme køb?
Jeg har længe savlet og de fine stiletter fra det italienske mærke Aquazzura og en pels fra Meotine. Og når vi nu er ved drømme køb ville jeg også gerne eje en kjole fra mit yndlings modehus Balmain.

Har du en Guilty pleasure?
Jeg har rigtig mange guilty pleasures, men den som er værst lige for tiden, er min afhængighed til spillet Kim Kardashian Hollywood ? Ja jeg er BESTEMT ikke stolt over det, men elsker virkelig det spil.

Hvis du måtte vælge 3 ting, som du måtte medbringe til en øde ø ? hvad ville du så vælge?
Min kæreste, min Macbook og min telefon! ? Ville ikke kunne leve uden nogle af tingene.

Har du et styling tip du vil dele med os?
Det bedste styling tip jeg give er, at når det kommer til mode, så følg dit hjerte ? ja det lyder måske lidt kliche, men jeg synes at det er vigtigt at tage det på man har lyst til! Man skal ikke altid følge strømmen, men lege med stilen og gør den personlig. Og så skal man ikke være bange få at prøve noget nyt og sætte ting sammen på nye måde, det er tit sådan de fedeste outfits opstår.

Hvad er dine yndlings skønhedsprodukter?
Jeg er så heldig at min søster arbejder på apotek, så jeg får lov til at prøve en masse nye og lækre produkter. Jeg er stor fan af det franske mærke La Roche-Posay, som jeg har en stor samling af og bruger dagligt. Jeg er også rigtig glad for Mac ? specielt deres Face and Body Foundation, som giver det flotteste naturlige look.

Hvad drømmer du om mht. din fremtid?
Min største drøm er at blive fuldtidsblogger, altså at kunne leve af at blogge ? for jeg betragter næsten allerede mig selv som fuldtidsblogger. Jeg bruger i hvert fald mange timer dagligt på at planlægge og forberede indlæg.

Hjemmehygge eller aften i byen? (og hvorfor)
Helt klart hjemmehygge! Jeg ved ikke noget bedre end en hyggeaften med kærsten, med lækker mad, vin og en god film.

Beskriv den perfekte søndag:
Den perfekte søndag for mig, ville nok starte med en sund og lækker morgenmad på sengen, efterfuldt af en god træning i mit fitnesscenter. Derefter hjem og gøre mig fin og så ud og skyde lidt outfit billeder. Resten af eftermiddagen skulle bare stå på lidt blogging og ellers bare afslapning. Dagen skulle så slutte med mad og hygge med kæresten.

Hvad er dine sommerferieplaner?
Denne sommer står på total sommerhus idyl. Først skal jeg en uge til Sverige i sommerhus med min familie og senere skal jeg så en uge i sommerhus på Fanø med svigerfamilien. Så selvom jeg ikke skal ned til varmen og dase ved en pool, bliver det en skøn sommer.

Vil du dele dine yndling blogs (danske og internationale)
Jeg læsere vanvittig mange blogs både danske og internationale. Af de danske blogs er jeg stor fan af Homesick & Stonemuse, som er spækket med inspiration og gode tips, men dem kender i nok allerede i forvejen.

Jeg er stor fan af det svenske blogger team Im-next, hvor de smukke bloggere Victoria Tornegren, Lisa Olson og Fanny Lyckman holder til. Og så er der selvfølgelig Angelica Blick, som nok er min favorit. Hun er så vanvittig smuk og hendes blog er fuld af fantastiske billeder.

Der ud over læser jeg også: theyallhateus, F I G T N Y, BangbangblondHappily GreySincerely JulesNative Foxcamillapihl.noQUEEN OF JET LAGS, FashionTwinstinct  & mange flere!

Cecilie8

Vi siger mange tak til sødeste Cecilie, for at hun ville være med i et indlæg – Husk i kan se meget mere til Cecilie på www.bykrog.dk og på Instagram: By_Krog. Hun er virkelig værd at følge.

/ Tina & Liselotte

FOLLOW ON BLOGLOVIN | LIKE ON FACEBOOK
This post might contain adlinks